Om os
Søren og jeg flyttede ind på vores lille landsted i 1997. Vi har ca. 180 m2 beboelse og er ved at bygge stalden om.

Når stalden er færdig er de 100 m2 omdannet til 5 store bokse og et sadelrum.

Til ejendommen hører ca. 14 hektar jord til.

I 2002 købte vi vores første frieserhoppe Vera. Hun var ifolet med Karla.

Rikke brugte hende som skovturshest indtil Vera gik på "barsel". I barselsperioden var Vera og Karla med til både dyrskue og landsskue.

Da Rikke begyndte at genoptage ridningen med Vera gik det galt. Rikke red alene ud på tur og blev kylet af for første gang, da Vera blev bange. Rikke kom heldigvis ikke slemt til skade, men måtte humpe godt 2 kilometer hjem uden hest, for hun var løbet i forvejen hjem.

De efterfølgende 2 gange red Rikke ikke så langt hjemmefra, men blev alligevel kylet af, og derefter mistede Rikke tiliden til Vera.

Vi valgte at søge proffesionel hjælp hos Stutteri Klosterheden. De ville ride hende et par gange inden Rikke skulle igang igen, men det blev aldrig helt godt og det viste sig at Vera havde fået en rygskade.

Efter svære overvejelser blev Vera sat ifol igen og solgt som avlshoppe til en super sød pige fra Sjælland, som vi stadig har kontakt til.

Pengene fra Vera gik til at købe en ny ridehest.

Vi drog til Holland og købte en ung hingst, som vi desværre kun havde en måned. Han blev aflivet p.g.a. tarmslyng.

Vi drog atter til Holland, hvor vi købte Ate.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite